Om Os

Om os

De fleste kender os som de to cykeldrenge fra Fredericia. Hvis vi skal endnu tættere på, så hedder den langhårede abekat Nicklas Flenø Mikaelsen og den lille lyshårede fyr Emil Fammé Hansen. Vi er to friske unge gutter på 23 år. Vi lever og ånder for det positive livssyn og har altid ”ja-hatten” på. Vi er måske jordens største konkurrencemennesker og meget målbevidste. Vi elsker sport og udfordringer, hvorfor vi også søger at leve udenfor vores komfortzone. Vi er bedste venner og har været det siden barns ben. Vi lever i nuet, følger vores hjerter og søger altid solen – selv i overskyet vejr. Vi elsker at drømme, men hvad vi elsker endnu mere, er, at udleve dem. Vi ønsker at sprede en masse smil og inspirere andre – ”for netop DU kan, hvad helvxxx du vil!”.

 

Vi er ikke de store IT/computer-entusiaster, så derfor har vi også fået to kanon dygtige og dedikerede gutter med på “holdet”. Magnus Kring har udarbejdet denne drømme hjemmeside efter vores behov. Ydermere har både Magnus Kring og Sebastian Løndal filmet og redigeret vores youtubevideoer, som kan ses nu på youtubesiden, Cykeldrengene. Alt råmateriale fra vores cykeltur rundt om jorden er filmet af os selv.