Hvem er vi?

Hvem er cykeldrengene egentlig?

De fleste kender os som de to cykeldrenge fra Fredericia. Hvis vi skal endnu tættere på, så hedder den langhårede abekat Nicklas Flenø Mikaelsen og den lille lyshårede fyr Emil Fammé Hansen. Vi er to friske unge gutter på 26 år. Vi lever og ånder for det positive livssyn og har altid ”ja-hatten” på. Vi er måske jordens største konkurrencemennesker og meget målbevidste. Vi elsker sport og udfordringer, hvorfor vi også søger at leve udenfor vores komfortzone. Vi er bedste venner og har været det siden barns ben. Vi lever i nuet, følger vores hjerter og søger altid solen – selv i overskyet vejr. Vi elsker at drømme, men hvad vi elsker endnu mere, er, at udleve dem. Vi ønsker at sprede en masse smil og inspirere andre – ”for netop DU kan, hvad helvxxx du vil!”.

Den indre abekat

Som altid forsøger vi at lege os gennem diverse udfordringer og hvad vi ved bedst af, udendørsaktiviteter! Vi lever som udgangspunkt efter et liv, hvor der ALTID skal være plads til en kæk bemærkning, sjovt tiltag, en finurlig joke eller noget fjerde. Det er ikke ensbetydende med, at vi ikke kan sidde i et møde/kursus mm eller andet, hvor en vis seriøsitet er nødvendig i alt respekt for flertallet. Vi har dog endnu ikke oplevet, at blive frastødt af et legende sind – tværtimod leger alle slags mennesker med og særligt, når vi befinder os under den åbne himmel. Naturen har rammerne eller mangel på samme, når det kommer til den ypperste frihed – “den indre abekat” og vi ELSKER det!

Sammen Gennem Tykt og Tyndt

Vi mødte hinanden på en fodboldbane i Fredericia, da vi var 5 år gamle. Så flyttede Emil ind på samme villavej som jeg. Vi fulgtes i skole, hjem fra skole, til fodbold, hjem fra fodbold. Vi byggede huler, spillede rundbold på vejen og lavede dørfis. Vi sov sammen i weekenderne som i hverdagene. Vi sejrede og fejlede i fælleskab. Emil gik i C klassen og jeg i A klassen. Trods forskellige klasser var vi bedste kammerater. Emil havde ALT, hvad jeg ikke selv havde og omvendt. Vi supplerede hinanden som mennesker og lærte af hinanden. Jeg selv var meget introvert og Emil meget ekstrovert. Faktisk, vil jeg påstå, at Emil var min største rollemodel. Mine forældre blev skilt i efteråret, da jeg var 13 år og Emils i ugen efter. Vi græd sammen og voksede sammen. Vi har siddet spærret inde bag en mur i den nordlige del af Indien – truet på livet, blevet bedøvet, tæsket og meget mere, men venskabet greb fodfæstet i livet.